Så er efterårets og vinterens aktiviteter i gang
Årets Årøtræf er blevet startskuddet for os i AG Sydjylland og vejret var fuldstændig fantastisk 🌞😎⛵
Vi havde en helt ny skare af sejlere, for til træffet kom der flere FTLF medlemmer fra de andre AG'ere rundt om i landet: Vestsjælland, Fyn, Nordjylland, Vestjylland, Trekanten og os fra Sydjylland. Det er første gang at 6 aktivitetsgrupper er repræsenteret til vores årlige Årøtræf.
Der var mange aktiviteter såsom spil ved bord, petanque, støvlekast, ølbryggeri og endda et mini foredrag af Xaga.
På Årøtræffet blev der også uddelt 2 oceanstandere: en til Peter Kjær-Jepsen, der sejlede med familien i båden Xaga til Caribien(*) og en til Kaj Vestergaard, der sejlede med Charlotte i båden Stella til Lofoten.
Vi håber på, at flere af FTLF medlemmer bakker op og kommer til efterårets og vinterens aktiviteter rundt om i landet, også selv om man ikke hører til den AG, som afholder aktiviteten. Alle FTLF medlemmer er velkomne 😊
Torben W.R. Jensen
* Du kan læse om hele familiens togt i deres bog: ”Og pludselig blev tid noget vi havde nok af”.
** Tak til fotografen for billederne 😊