Hvem var Svend Kaae?
Svend Kaae var en meget dygtig sejler fra Aarhus, som foretog lange togter alene i sin 21 fods båd ”Optimist”.
Den lille båd han foretog sine episke sejladser med, var af typen "Splinter 21". Efter datidens normer en moderne og velsejlende lille båd, men altså også meget lille i forhold til de udfordrende destinationer og have han udsatte sig selv og båden for.
Det krævede godt sømandskab, og grundige forberedelser, discipliner Svend var en mester i. Bl.a. tog han på en lille testsejlads af båd og grej rundt om Island, som forberedelse til et smut til Caribien retur i 1974/75.
Efterfølgende blev den lille båd udskiftet til en Drabant 30, som meget passende blev døbt ”Optimist 2”.
Svend var en lun fyr, som ikke gjorde et stort nummer ud af sig selv og hans sejladser. Adspurgt om hvorfor han altid sejlede alene, kom svarede tørt: ”Der skal jo også være plads til mine cigarer!”
Svend var en af foreningens stiftere, og var FTLF’s kasserer de første år.
Svend druknede i Aarhus Havn som kun 43-årig i 1988. Men hans far donerede hans veltjente ankerlanterne til foreningen, hvor den efterfølgende fik ære og værdighed som vandrepokal, indstiftet som hædersbevisning til medlemmer, der har ydet en ekstraordinær indsats for foreningen og langtursejladsen.
Og på den måde lever hans minde jo videre blandt langtursejlerne.
Artikel fra Langtursejlere 199.
Kom tættere på dine drømme om langturssejlads:
Om FTLF
Foreningens formål er at arbejde for kendskab til og muligheden for langturssejlads.
Klik her for at læse mere om FTLF
Seneste nyheder
Nyttige links
Kontaktinformation
FTLF sekretariat
Gustav Wieds Vej 25
8000 Aarhus C
(+45) 86 18 24 95
Åbningstider på sekretariatet:
Telefontider: mandag - torsdag kl. 10.00-14.00.
Kontakt sekretariatet, hvis du gerne vil komme forbi sekretariatet.
Sekretariatet er lukket om fredagen og på helligdage.