Free cookie consent management tool by TermsFeed Policy Generator

Nyheder

Mindeord om Ola Bergslien

10-06-2021 / Erdem Öztürk

Ola har været syg længe, men han har alligevel været dybt interesseret i sejlads og har fortsat med at hjælpe og rådgive de langturssejlere han mødte.

Den 4.juni 2021 sov han ind, og tilbage er Gunn, som sammen med Ola var det par, som altid venligt og imødekommende kontaktede sejlere i de havne, som de selv besøgte i deres båd ” Idun” , og som kendte ”Gud og hver mand” på norskekysten. De ordnede mangt og meget som det kunne være svært at gøre for en udlænding.

Ola og Gunn har mange personlige venner i FTLF, og de har flere gange besøgt aktivitetsgrupper i DK og holdt foredrag, fx om deres tur til Svalbard.

Ola var et meget kompetent menneske, en festlig fyr, vedholdende og insisterende på de menneskers vegne, som han var i gang med at hjælpe.
Men mest af alt en dejlig person, som vil blive savnet af de mange FTLF'ere, som har mødt ham på norskekysten.

Æret være hans minde.

Ole og Inger Lise, ”Aminguaq”, Samsø

Kom tættere på dine drømme om langturssejlads:

Om FTLF

Foreningens formål er at arbejde for kendskab til og muligheden for langturssejlads.

Klik her for at læse mere om FTLF

Seneste nyheder

Kontaktinformation

FTLF sekretariat
Gustav Wieds Vej 25
8000 Aarhus C

(+45) 86 18 24 95

Åbningstider på sekretariatet:
Åbent: mandag - torsdag 10-14, fredag lukket.
Skriv til ftlf@ftlf.dk, hvis du gerne vil komme på et andet tidspunkt - så finder vi ud af det.