Free cookie consent management tool by TermsFeed Policy Generator

Nyheder

Langfartsskipper – er du parat til ansvaret?

14-03-2024 / Karen Vanderborght

Skal du på langtur – så gå i mesterlære

Flere og flere danske sejlere tager på langtur, men vores sejleruddannelser savner den praktiske del!

Det har Svendborg Sejlerskole sammen med Foreningen Til Langturssejladsens Fremme (FTLF) og jordomsejleren Joakim Quistorff-Refn besluttet sig at lave om på. Derfor udbyder Svendborg Sejlerskole et praktisk

kursus for kommende langtursskippere.

”Der er så meget, man ikke kan læse i en bog, som det er rigtig vigtigt at have med sig som skipper. Vi møder mange dygtige sejlere på vores Y3 og Y1 kurser, som hungrer efter at få anvendt al deres viden i praksis, også inden de selv står med hele ansvaret” siger Nicolai Juel Vædele, bestyrelsesformand i Svendborg Sejlerskole.

Kurset er et intensivt forløb over tre døgn til havs. Kursisterne får praktisk erfaring med at håndtere en stor båd, med store kræfter til søs, om natten, for anker, i vejrskifte, i trafikerede områder, med mandskab og flere døgn i træk. På kurset deler vi alle guldkornene og prøver at skabe stemningen af at være afsted, og være ude, der hvor det kun er os selv og ingen andre til at hjælpe.

”Når man sejler et større skib, som man jo må med en Y3 eksamen, så er det bare et helt andet ansvar, der følger med. Ude i verden har jeg mødt mange sejlere, der var overrasket over hvor stor en opgave, det er, at være leder for en stor besætning på seks til otte sejlere og få det til at fungere godt” siger Joakim Quistorff-Refn skipper på S/Y Nerthus, den tredobbelte jordomsejler, hvor kurserne kommer til at foregå.

”Hos FTLF ser vi et naturligt behov for, at også erfarne sejlere kan høste erfaringerne og guldkornene fra andre, der allerede har været afsted. Det er et af de bærende formål med vores forening. At komme ud på havet og prøve det i praksis er altid et vigtigt supplement til sine teoretiske færdigheder.” siger Jens Almdal uddannelsesansvarlig i Foreningen til Langturssejladsens Fremme.

Kurset udbydes i første omgang en gang i foråret og en gang i efteråret. Vi ser et stort potentiale og forventer at opskalere de kommende år, når det nye koncept er blevet mere kendt og udbredt.

Medlemmer af FTLF får 15% rabat på kurset.

Nicolai, Joakim og Jens fortæller meget gerne mere om konceptet, baggrunden og alle erfaringerne, der ligger bag.
Læs mere her.

Kontakt:

Nicolai Juel Vædele
Tlf: +45 2137 1989
E-mail: nicolai@svendborgsejlerskole.dk

Joakim Quistoff-Refn
Tlf.: +45 5022 4212
E-mail: jqr@live.dk

Jens Almdal
Tlf.: +45 5381 0936
E-mail: kasserer@ftlf.dk

Kom tættere på dine drømme om langturssejlads:

Om FTLF

Foreningens formål er at arbejde for kendskab til og muligheden for langturssejlads.

Klik her for at læse mere om FTLF

Seneste nyheder

Kontaktinformation

FTLF sekretariat
Gustav Wieds Vej 25
8000 Aarhus C

(+45) 86 18 24 95

Åbningstider på sekretariatet:
Åbent: mandag - torsdag 10-14, fredag lukket.
Skriv til ftlf@ftlf.dk, hvis du gerne vil komme på et andet tidspunkt - så finder vi ud af det.