Publiceret: 20.11.2020

FTLF byder velkommen til ny udlandskontakt på Bali!

Han fortæller her: 

Efter mange år på havet som langturssejler - i Middelhavet, Caribien og Asien - er jeg nu blevet en landkrabbe med familie og domicil på Bali i skønne Indonesien, hvor vi driver hotel og villa udlejning.

Men til tider savner man jo livet til søs, og jeg er derfor stolt over at FTLF har accepteret mig som kontaktperson her på Bali.

Indonesien er med sine over 17.000 øer, et af verdens mest fantastiske lande at besøge til søs, men også ofte en smule kompliceret med deres mange regler og restriktioner.

Skulle du/I får brug for hjælp, råd og vejledning, står jeg fremover gerne til rådighed, det bedste jeg kan.

Mange sejler hilsner fra skønne Bali Morten Bottcher