Publiceret: 06.01.2021

En hilsen fra varmen

Kære alle. 

Vi har nu ligget i ”lock-down” i Malaysia siden marts 2020 og det var en helt ny fornemmelse, da de sidste tre gaster tog hjem primo maj - på en særlig ambassade bevilling - for Malaysia var helt i lock-down og vi skulle blive på båden, men efter ca. 14 dage, kunne vi få lov til at gå ud at handle.

Malaysia er ellers ikke det værste sted at være i ”lock-down”. Jeg troede der var jungle overalt, men det er nok et af de mere velstående og velfungerende muslimske lande herude. Vi var godt fire måneder i Johore (lige bag Singapore) og det var som enhver anden storby, men med lange afstande og firesporede motorveje. Selve byen strækker sig over mere end 30 km. Heldigvis var det meget billigt at tage grab taxis, som kostede ca. 20 kr. for de 12 km. ind til et stort indkøbscenter. Vareudbuddet er som enhver storby i vesten. Store malls, hvor man kan købe en hel masse mærkevarer, som man for det meste, slet ikke har brug for. 

I supermarkedet kan man fylde en stor indkøbsvogn for noget der ligner 400 danske kroner. Priserne er mindre end det halve af i Danmark, og har man lyst til at spise på restaurant, så kan det gøres for 40 kr. for to personer med drikkevarer, så det er til at holde til.

Vi havde egentligt fået lov til at sejle indenrigs fra Johore halvanden måned tidligere, men fandt vand i bundkarret i maskinen, hvorefter vi tog en forkert mekaniker og det tog ham to måneder og 6000 RG at reparere Volvoen.

Det var helt utroligt at sejle igen efter flere måneder i havn, og vi havde en god tur op langs vestkysten til Øen Pangkor. Der var ikke plads i marinaen, så vi lå for anker i en uges tid. Jeg synes det var på tide at købe en ny påhængsmotor, derfor købte jeg en Mercury på fem hk. Det var lidt blæsende, så vi forhalede til byen Lumut og en bugt, hvor der var mere læ. Såvel dinghyen, som den nye motor var låst til båden. Det hjalp dog ikke så meget, for tyvene kom om natten og havde det rigtige værktøj med. Vi fandt heldigvis dinghyen igen nogle hundrede meter henne ad stranden. Men det var alligevel en dyr oplevelse og Pantaenius ville ikke dække tyveri uden fradrag af selvrisiko. De dækker kun, hvis tingene er låset ned i kahytten. Jeg kan ikke rigtigt se forskellen, men sådan er det.

Efter en et par ugers tid, sejlede vi til Langkawi, som er Malaysias maritime centrum, for her var der en rigger (Chris), som kunne reparere skaden på bb vant og der var flere gode Marina shops. I skrivende stund har vi fået skiftet vanter i begge sider samt nyt genua stag. 

Jeg har endelig fået taget mig sammen til at isolere fryseren indvendigt. Så vi har fået en ny superfryser, som kun bruger fem A. og som det vigtigste – kører mindre end halvdelen af tiden.

Det er jo lidt svært at lægge planer med den pandemi, men det ser ud til, at landene er ved at åbne ganske langsomt. Indonesien er allerede åben, men det er endnu uklart, hvornår Malaysia åbner sine grænser, men jeg overvejer at starte op med gaster igen i marts.

Hvor turen går hen, vides endnu ikke. Der er to muligheder.

1.     Enten at gå mod Suez og sejle Græske Øhav til sommer.

2.     Eller at deltage i et Indonesisk “Rally mod øst”, som starter primo maj og ender til efteråret på det nordøstlige Borneo, som er det smukkeste naturreservat i Indonesien. Det er et sted, man normalt ikke sejler på grund af pirateri, men der følger Coast Guard med rallyet hele vejen, så sikkerheden er i orden.


Håber at se nogle af jer, når verden åbner igen

Sejler hilsen

Marilou og Benny