Publiceret: 28.03.2020

Corona krisen - update

Udenrigsministeriet har bedt FTLF om, endnu engang, at opfordre alle langtursejlere ude i Verden til at tilmelde sig danskerlisten: https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/danskerliste/.

Danskerlisten giver dem mulighed for at kontakte Jer, eller sende Jer vigtige informationer om, hvordan I bør forholde Jer, hvis der opstår en alvorlig krise i det land, I befinder Jer i.

Samtidig opfordres I også til at tage kontakt direkte til Udenrigsministeriet, raadtilhjemrejse@um.dk, hvis I ender med at komme i nød i en eller anden form. Gerne med kopi til FTLF, så vi også er underrettet.

FTLF har påtaget sig, at holde Udenrigsministeriet underrettet om danske langtursejlere i udlandet, og de udfordringer de står overfor i forbindelse med den nuværende krise. - Naturligvis i det omfang sejlerne selv ønsker at involvere sig.

Rådet lyder indtil videre uændret: Bliv hvor I er, og følg Udenrigsministeriets og de lokale myndigheders anvisninger.