FTLF

Menu

Med s/y Sol fra Galapagos til South Georgia


Et utroligt spændende foredrag d. 12/1 2010 i et lokale vi lånte hos Hellers Yachtværft og bådudstyr i Kastrup, hvor vi var over 60 målløse tilskuere (sejlere).

Sol, Sol kom igen, eller rettere Sols besætning Kirsten & Kim, der er hjemme fra Sol, en Beneteau first 42, der imens ligger trygt v. Vancover Iland.

Beretningen starter lige før Galapagos (efter de var heldige at passere Panamakanalen ret hurtigt )

Videre igennem den Chilenske skærgård, Kap Horn, South Georgia, Falklandsøerne & retur.

På denne fantastiske færd, der går fra vindstille til storm, et ødelagt vindror, der nødtørftigt blev repareret, men holdt. Igennem de mest fantastiske scenerier; natur og dyreliv.

Galapagos er jo mest kendt for Kæmpelandskildpadden, som sømændene før i tiden tog ombord, og vendte skjoldet nedad,(så havde de frisk kød i lang tid ) Leguaner, Blåfodede suler og Pelikaner, er blot få af en masse dyrearter der`.

Efter 24 dg. med en distance på 130 sm. i døgnet nåede de Puerto Montt. Der var hvaler i sigte. Igennem kanalerne med ofte 16 k.n. over grunden til de Chiloe`. -- De møder den danske båd Dana; og historier blir´ udvekslet. Her er en tidevandsforskel på 8 m.

I Castro blir´ der fourageret på et kæmpe marked. Det er også her man finder de berømte huse, der står på " stylter ". Videre og videre mod sydøst.

Sol bliver ofte fortøjet med alle` de liner der er ombord; Kirsten ror ind til land med dem; frem og tilbage mange gange. Selv i hård storm har de holdt.. Her findes Kolibrier, men også de meget´ giftige Skaldyr :  Red Tide.

Magellanstrædet nås; her er også hvaler og den Sortbrynede Albatros. 5 flotte gletchere passeres.

I Beaglekanalen ser de den Patagoniske spætte. Efter 12 døgn i vindstille er det Puerto Willems. En god ven Anker kommer ombord, han har altid drømt om at " runde  Hornet ". Det fejres med Edderkoppekrabber til middag, og Kirstens Kap Horn kage.

South Georgia der blev opdaget i 1675 anduves. Megen historie forbindes med øen. Bl.a. Captain Cook, og Ernest Shackleton med båden Endurance, der til sidst blev knust i isen.(men det er en historie for sig ).

Fra Falklandsøerne til Elsehul er der orkanstyrke. Her er Pelssælerne meget´ aggressive, og der er mange´ af dem. På Grytviken hvalfangerstation, har der været mange nordmænd; de bragte bl.a. norsk jord derned til begravelser. Der gror også Mælkebøtter fra den´ jord..Og Rensdyrene er også oprindeligt fra Norge  .Søelefanter og den store Albatros ser man her.

Videre til Ocean Harbour, der er den sydligste hvalfangerstation i verden; dvs. ingen af stationerne blir´ længere benyttet, da der ingen hvaler er i området mere. Men den frække Æselpingvin er der. St. Harbours Bay, er en kæmpe Søelefantkoloni, hvor over 6,000 føder deres unger. Et imponerende skue, og en utrolig´ larm.

Turen går igen mod nordvest, og Sol når lige på nippet igennem isen.

 I Grytviken holder de en anderledes jul med flere andre; bl.a. en fransk singlesejlerinde, der nu sejler charterture i området. En Orkan er på vej, men sikkert når de igen til Prion Iland.

Utroligt, men Albatrossen danner par igennem hele´ livet. Ligesom med Kirsten må man også sige Kim; de følges ad i tykt og tyndt, i storm og stille sejler de imod nye spændende horisonter; var det Alaska næste gang ?

Vi andre sidder vildt betagede / målløse, og drømmer om måske bare at sejle nogle få` af de distancer de har gjort - FLOT -

Opleve lidt af alt det dyreliv, og alle de naturscenerier de med Sol som flydende hjem her´ og fremover vil møde endnu flere af.

 

 U.S.F.

A.G. Kbh.

 

Copyright © 2009 FTLF / DOCA