Menu
Enkel indklarering
Mail fra Lisbet og Knud Erik Paulsen 20. februar 2012
Jeg kan se, at det bliver en gevaldig flåde, som stævner mod Skt. Petersborg til sommer.
Min hustru og jeg var der i august 2011 og det var en rigtig god oplevelse. I sidste udgave af langturssejleren er der en artikel, hvor man ikke har haft de bedste oplevelser.
Vi kan slet ikke genkende det der bliver skrevet i artiklen.
For det første er Vladimir en yderst kompetent og erfaren kontaktperson. Han taler perfekt engelsk, hans sejladsbeskrivelser er yderst korrekte og han er samtidig certificeret guide. Vi gjorde brug af hans omfattende kendskab til byen og anvendte ham som guide i flere situationer.
Vores indklarering tog mindre en 1 time og udklareringen 20. minutter. Det er klart at havneforholdene ikke er som i v ore fine marinaer, men det kan man tage med og affinde sig med det. Russerne er støjende i havnene, hvor der bliver spillet høj musik døgnet rundt, men det kan finnerne også, så hav lidt ørepropper med.
Vi kan kun sige, at I skal glæde jer til turen. Det er en rigtig flot oplevelse.
Sørg for at have godt med kopier med af skibspapirer og crewlister, det fremmer ekspeditionen.
Hvis I har behov for yderligere informationer er I velkomne til at kontakte os.
Sejlerhilsen
Lisbet og Knud Erik Paulsen
S/Y Albertina, Frederiksværk
Copyright © 2009 FTLF / DOCA