Free cookie consent management tool by TermsFeed Policy Generator

Nyheder

Ny sejlbog: Kaptajn af Heidi Manøe

19-06-2023 / Karen Vanderborght

FTLF's nye bestyrelsesmedlem Heidi Manøe har udgivet sin første bog.

I hendes bog "Kaptajn" fortæller Heidi om hendes eventyr til søs som kaptajn på sejlbåden Norr, hvormed hun sejler på en halv jordomsejling med skiftende besætninger.

Kim Bork Mathiesen skriver om bogen:

"Heidi beskriver i bogen sin egen forvandling fra karrierepige, til sejler og skipper på en stor havkrydser. - En forvandling på godt og ondt, med alle de aspekter der følger i kølvandet på de beslutninger man tager undervejs.

De eventyrlige oplevelser og eksotiske destinationer beskrives med stor indlevelse og begejstring. Men man hører også om de mere kedelige, ubehagelige og trælse episoder, der uvægerligt opstår undervejs, når man er mange mennesker tæt sammen i det lille samfund ombord.

I mangt og meget afspejler Heidi’s oplevelser min egen start som langturssejler for mange år siden. Den umiddelbare begejstring for de nye steder og mennesker man støder på. Samspillet med andre sejlere, og den sommetider svære balancegang med at få sammenholdet til at fungere, når et hold nye gaster påmønstrer, er levende beskrevet. Og man kommer nærmest ind under huden på den nybagte skipper, i løbet af bogens knap 300 sider.

Heidi Manøe’s fine bog kan kraftigt anbefales til alle med hang til palmeøer og Tropesejlads. Enhver med lidt eventyrlyst i blodet kan få godt udbytte af at læse denne lille perle. Bogen spænder i det hele taget vidt, og henvender sig til en bred læserkreds, - også til dem uden saltvand i årerne!

Bogen er sat med stor skriftstørrelse, og et passende antal fotos, som fint illustrerer fortællingen."

Vil du også læse bogen?

FTLF har fået et signeret eksemplar af Heidi, som nu findes på vores biblioteksreol.

Kom endelig forbi sekretariatet i Aarhus og slå dig ned i sofaen med en god sejlbog.

Vi har som regel altid kaffe på kanden ;-)

Kom tættere på dine drømme om langturssejlads:

Om FTLF

Foreningens formål er at arbejde for kendskab til og muligheden for langturssejlads.

Klik her for at læse mere om FTLF

Seneste nyheder

Kontaktinformation

FTLF sekretariat
Gustav Wieds Vej 25
8000 Aarhus C

(+45) 86 18 24 95

Åbningstider på sekretariatet:
Åbent: mandag - torsdag 10-14, fredag lukket.
Skriv til ftlf@ftlf.dk, hvis du gerne vil komme på et andet tidspunkt - så finder vi ud af det.