af Kim Bork Mathiesen © FTLF

I FTLF er et af de evigt tilbagevendende spørgsmål fra nye medlemmer: "hvilken båd skal jeg købe til langturen?"

Og det er da også en af de vigtigste beslutninger, i forberedelserne til langturen. Det tidspunkt hvor drømmen om langtur bliver til et konkret mål. Jeg har efterfølgende prøvet at sammenfatte nogle af de hovedpunkter, man bør overveje i forbindelse med valg af langtursbåden. Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at de eventuelle anbefalinger der gives i denne publikation, udelukkende afspejler forfatterens synspunkter. Og altså ikke er udtryk for FTLF's "officielle" anbefalinger.

Min egen baggrund er godt 9 års langtursejlads på hhv. Gipsy, en 50 fods gaffelrigget skagenkutter fra 1932, og Lua, en Fandango 32, finnekølet glasfiberbåd. I alt godt 90.000 sømil. Vores seneste båd er Sol, en First 42, finnekølet glasfiberbåd. For os er det absolut maks. størrelse, og vi savner til tider enkelheden på Lua. Når det så er sagt, må vi konstatere, at komfort, sejlegenskaber og sikkerhed går op i en højere enhed, med de fremtidsplaner vi har.

  • Bådens egenskaber i tal
  • Størrelse og pris
  • Gaster
  • Primære muligheder
  • Skrogmaterialer
  • Undervandsskrog
  • Sammenfatning
  • Checkliste
  • Specielle langtursbehov
  • Selvstyresystemer
  • Ankergrej
  • Tankkapaciteter/watermaker
  • Sejl, -dug, -syning, m.v.