Det lyder som en kvinde - eller en båd. Og det er faktisk ikke helt galt.
Det drejer sig nemlig om en kvindelig skipper, som har det med søsyge.
Elastisk bånd med magnet, te lavet på Ingefærrod og diverse medikamenter
er blevet prøvet. Så på Southampton Boat show blev opmærksomheden henledt
på en elektronisk gizmo. Nemlig et ReliefBand "Medical Device" for "Motion
Sickness Relief" enddda clearet af FDA.

Det var dyrt - men hvad nu hvis det virkelig hjalp. I en artikel i PBO havde
Nigel Calder anbefalet det, som noget der virkede.

Det ligner et ur. På bagsiden er der to halvdele metal og man skal smøre
noget gel på sit håndled "to fingre op fra håndledsroden". Uret sættes på
og hvis man begynder at have kvalme, trykker man på "on" som sætter
det elektroniske signal på 1. Hjælper det ikke, eller mærker man ikke en
kildrende fornemmelse inde i hånden, trykker man på "on" og øger styrken af
det elektroniske signal. 5 er max.

På vej over Den Engelske Kanal skulle gizmoen stå sin prøve.
Helt som forventet begyndte jeg at få lidt kvalme da bølgerne begyndte at
blive større. Tændte for gizmoen (på 1). Efter en times tid, havde jeg det
fint og slukkede igen. Lidt efter lidt vendte den begyndende kvalme tilbage.
Tændte igen. Og sådan gik det over kanalen. Vi kom frem 12 timer senere
og jeg havde ikke været søsyg :-)
De næste par dages sejlads i temmelig store bølger, bla. omkring Cap de
la Hague og i Alderney Race bekræftede forsøget. Måtte dog op på styrke 2 et
par gange - men jeg blev ikke søsyg. 

Jeg er rimelig overbevist om, at jeg under normale omstændighedr, ville
have blevet søsyg. Ikke mindst i lyset af, at jeg ikke havde sejlet i
rigtigt hav i over et år.

Om det virker fordi jeg troede det ville? Who cares. Jeg slap for at skulle
´made fisk´ med mit sidst indtagne måltid.
Men tilbage til overskriften; Gizmoen er rimelig dyr. 99 £ på boat-showet
(ca. 890 Dkr).