Af Karsten Pennov, tidligere formand for FTLF

Djævlens Rygstykker”, ”Det Sorte Sår”, ”Den Strenge Fjord”…. Navne i søkortet, der tydeligt fortæller om udfordringer, hvis man befinder sig i en lille båd disse steder på det forkerte tidspunkt!

SHANTY II var i 2008 på togt i THE CELTIC NATIONS. Skotland, Irland, Isle of Man, Wales, Cornwall og Bretagne. Alle lande, hvor befolkningerne er tydeligt stolte af deres oprindelse og historiske baggrunde.

Og den skandinaviske besætning med det røde korsflag i mesanmasten bliver budt velkommen alle steder.

Der kan være lidt undren over splitflaget med det gule YF i hjørnet, men så er snakken over rælingen jo allerede i gang. ”Og velkommen hertil. Hvis vi kan hjælpe med noget…? Bare sig  til”

DEN DISKRETE SKOTTE

Mange danske både har i 2008 sejlet i ”Havhingstens” kølvand. Og alle klarede de det uden at skulle slæbes af følgebåde for at klare ”køreplanen”.

Fordomme om tyske sejlere der med traditionel effektivitet og grundighed sejler ud i henhold til deres skrivebordsplaner i stedet for vejrmeldinger og common sense bekræftes fra tid til anden. Men giver man sig ikke tid og ”i mulighedernes vold” risikerer man at gå glip af mange 5 stjernede oplevelser.

Hvad er der ved at sejle til Grønland og ikke give sig tid til at møde befolkningen. Eller til Irland på vejen til ”varmen”, uden at give sig tid til at sætte pris på Keltisk gæstevenskab?

3 døgn på Nordsøen er ofte den første lange distance for den, der vover sig vesterud første gang. Peterhead ligger på det første og nærmeste skarpe hjørne på vejen mod den Kaledoniske Kanal.

Hvis ikke kysttågen får ødelagt landets opstigen af havet, så har delfinerne måske budt velkommen på nationens vegne med deres hvin og kliklyde langs skroget.

 

 

PortControl

Efter ”PortControl” på VHF’en ”overdrog” os til marinaen, blev vi ved vores første besøg budt velkommen af en ulastelig klædt toradet harbourmaster. På omhyggeligt og langsomt skotsk sikrede han sig, at vi forstod ham.

Men da han hurtigt fornemmede, at vi ikke var belastede af ordmobiliseringsvanskeligheder på lokalsproget tog han fat med sit hjemlands særlige ordforråd og taletempo. Og så var vi alligevel på øh-bøh niveau!

Han elskede at drille de sædvanligvis  ”veltalende” danskere, der vovede sig ind i hans marina.

Ud over den meget venlige atmosfære i marinaen er Petherhead præget fiskeri og ditto industri samt supply til Nordsøens olieproduktion.

Også statsfængslet på toppen af skrænten, hvor dagens pædofile mishandlere samles, bidrager til den grå bys stemning.

Peterhead var dengang vores første møde med indhegnede marinaer med pikket hegn og overvågningskameraer i alle hjørner. Vores undren blev naturligvis besvaret/forsvaret med ”…security…. Your security”! Det var i hvert fald vores problem, hvis vi ikke tog sikkerhed lige så alvorligt, som de!

Da vi besøgte byen var den i udpræget grad præget af ”katte og hunde”, der væltede ned fra en begsort himmel, så vi yder måske ikke byen retfærdighed med udsagn om en ucharmerende og snavset, nedslidt by med restauranter, der ikke ville kunne opnå bare én lille kokkehue hos mig.

Direkte til Caledonian

I 2008 sprang vi Peterhead over og gik direkte mod ”the Caledonian” med en enkelt overnatning i tidevandshavnen McDuff. Den er nu heller ikke noget at skrive hjem om i regnvejr, men her snakkede vi med hrb.master om ind- og udklarering af Schengen og den slags.

Flere danske besætninger har fortalt om indklareringsskemaer i Peterhead. SHANTY II er dog ikke blevet mødt af bureaukrati overhovedet. ”Mester”  kikkede underfundigt på mig med et smil og sagde: ”Vi ved skam hvem du er og hvor du er – hvis vi vil”!!!

Ved Sealock i Inverness vidste de godt, at vi kom, men det var nu ikke Coast Guard’en, der havde indviet dem i det.

Næh, det var WCC (WorldCruisingClub) der havde sørget for rabat på gennemsejlingen i fb.m. vores deltagelse i årets Classic Malts Cruise.

Aktive Alkoholikere

87 fartøjer på whisky tur kan jo lyde som et eldorado for medlemmer af ”AA” - Aktive Alkoholikere. Men det er nu et seriøst socialt samvær på tværs af mange nationer. I år var der deltagere fra Finland i øst til USA i vest.

De keltiske nationer var naturligvis rigt repræsenterede. En enkelt deltager var fra New South Wales. 9 danske både nåede frem til Oban, hvor cruisets første event lagde ud med fest på destilleriet. (14 års milde dråber var det faglige tema).

Herfra gik turen til Skye, hvor Tallisker lagde hus til næste event med mange spændende 10-16 års udgaver af det raffinerede bygvand. Afslutningen fandt sted på Islay hvor Lagavullin præsenterede ”The real stuff”. I hvert fald hvis man er til vestlandets røgede destillater.

På denne 14 dages tur var der god grund til at medicinere sig med en daglig dram uden is – for det var uden overdrivelse  f…. cold & wet hele tiden.

Skulle du få lyst til at vide mere om whisky inden du tager på en lignende odyssé, så er der kun ét at gøre…. Kast dig over studierne ved at deltage i et af fædrelandets mange whiskyklubber/laug’s arrangementer. Og er du efterfølgende til studier på stedet i form af Classic Malts Cruise, så er der hjælp at finde på     https://www.worldcruising.com/Malts_Cruise/event.aspx

 

Skotland andet end cigaretter og whisky

Men Skotland er meget mere end cigaretter, whisky og nøgne pi’r. Cigaretterne er for det første hundedyre, så det må undre, at så mange – ikke mindst unge - kan afse 100 kr. eller mere dagligt til den nydelse.

Whiskyen er der bare og den skal nydes respektfuldt i sin fulde mangfoldighed af smagsoplevelser. Og pigen? Jo, hende havde jeg skam selv med.

 

Så hvad mere?

Jo, nu er vi jo til salt og vind i håret, så det er på øerne og på mooringerne vi møder folk. Og det er utroligt som der er interesse for, om der er fælles relationer. Om vi vil tage en hilsen med til ”S/Y dette-eller-hint-fartøj”, hvis vi skulle møde dem på vor vej. Og hvis vi gør det, så er der dømt hyggeligt samvær fra første færd på ankerpladsen.

For slet ikke at tale om, hvad man bliver udsat for, hvis man dukker op i sejlernes hjemhavne.

I år blev vi inviteret til at deltage i to 40 års klub jubilæer i Irland. Bare kom! Sådan lød parolen. Og om de mente det, når det kom til stykket?  You’d better believe it!

Down Sailingclub har til huse i et tidligere fyrskib, der er grounded i ”toppen” af Strangford Lough.  L/S Petrel er nu indrettet med overordentlige hyggelige lokaler inde mens det ydre er bevaret.

Ivor, som vi mødte på skotlandsturen, tog imod sammen med Tom, the commodore (her har de ikke noget så kedeligt som klub for-eller næstformænd) - der tog hånd om besætningens velbefindende.

Den store sekstantstander under salingen (FTLF’s foreningsstander) vakte sammen med Dannebrog behørigt opsigt. Godt nok er sekstantstanderen ikke med svalehaler eller udstyret med røde prikker på spidsen som ”formændene” udstyres med herovre, men alligevel takkede man overmåde pænt for den signerede stander, som FTLF’s formand overdrog til the commodore med tak for ophold og gæstfrihed.

OG SÅ VAR DER RALPH

Den lokale Zuzukiforhandler. Han ringede da lige til en af sine venner på Isle of Man, for som han sagde, hvis vi kommer derover skulle han nok ”take care of us”!

Og jo, bekendte bliver til venner, hvis du giver dig tid og hvis du engagerer dig bare lidt i det sted du kommer til.

Men det må vi vist hellere gemme til en anden gang.