Af: Anders Høgh Post

Det kan ske for alle både på Middelhavet under fortøjning. På øen Ægina syd for Athen var det en 15 m græsk sejlbåd, der bakkede ind mod kajen, så ankerkæden løftede og tottede hårdt op i stævnen. Et smæld - og hele kæden plaskede i vandet. Nu var båden uden kæde og anker. Det var vindstille og dermed ren underholdning i havnen. Bådens passagerer var også underholdning, nemlig syv smukke bikini kvinder, der havde lejet båden med professionel skipper. Lige nu var det dog den manglende ankerkæde, der var mest interessant for andre sejlere.

Skipperen håndterede alene den store sejlbåd. Han havde firet anker fra stævnen og bakkede ind, for hæk mod kaj er den traditionelle fortøjningsmåde overalt i Middelhavet. Skipperen fjernbetjente ankerspillet fra sin plads ved rattet. Fejlen var at han ikke kunne se, at hele kæden var raslet ud til ”den bitre ende”. Det hedder den sidste tamp, da den tidligere var gjort fast i en svær stolpe, der hed bitt på engelsk.

I de fleste både er kædens bitre ende fastgjort i ankerbrønden med en 8-10 mm tovstrop gennem sidste kædeled til en øjebolt i ankerskottet. Men en tovstrop, der kan gå gennem et kædeled, har ikke nær samme styrke som kæden, så stroppen sprang, da 10 tons båd rykkede i den. Eller også blev øjebolten rykket ud. Men med smart fjernbetjening fra cockpittet bør en hjælper i stævnen holde øje med, at kæden ikke løber helt ud.

Vi tilskuere satte os med retsinavin og ventede, at skipperen måtte tilkalde dykker for at få sin kæde op igen fra havnens dyb på 4 m. Der blev noget at se på, udover pigerne. Heldigvis lå båden trygt mellem to andre både, og manglede kun 4-5 m i at nå ind til kajen. Skipperen havde fejlbedømt sin kædes længde.

Men straks dukkede skipperen op i badebukser, svømmefødder og behåret Adonis-brystkasse. På et øjeblik var han dykket de 4 m ned i 15 grader koldt og klart aprilvand og fik en line gennem et kædeled. Så kunne han sejle båden lidt frem, så ankerkæden kunne løftes op og nå rundt om spillet. Derefter var det bare at trække båden ud til ankeret ved køre hele kæden ind. Ankeret skulle så flyttes lidt tættere på kajen. Så nemt var det for en dykkende skipper.

Hvis ankerkæden ikke er særlig lang, er det en idé at skifte den kun 20-30 cm lange surring i kædens bitre ende med en 5-7 m lang line. Ryger hele kædelængden ud, er der stadig 5-7 m line i den, og det rækker til dybden i de fleste havne. Så kan kæden hales op igen, uden at man skal dykke.

I nogle græske charterbåde skriver du faktisk under på, at du har tjekket bitre endes surring, som ofte er ret gammel. Så er det dit ansvar, og det kan blive dyrt at miste kæde og anker.

Bragt i Langtursejlerne nr. 133, september 2010