Søsikkerhedskursus - praksis - ved Skovshoved

BEMÆRK: Næste kursus afholdes SØNDAG d. 7. maj 2017 (og ikke lørdag som nævnt i Langtursejlerne nr. 171)

Deltagerbetaling: 750 kr.

Kurset købes på FTLF's webshop på hjemmesiden. 

Max. 8 deltagere.

Man skal være medlem af FTLF for at deltage.

Kursusindhold 

Det er 1-dags kursus, som afholdes på vandet ud for Skovshoved havn.

Vi mødes ombord SY Challenge (X-512) i Skovshoved Havn, nord for København. 

Efter sikkerhedsbriefing, gennemgår vi bådens sikkerhedsudstyr og indretning, og vi sejler så ud på Øresund. 

Her gennemgår og afprøver vi forskellige metoder og udstyr, der sikrer, at vi bliver ombord. 

Til sidst afprøver vi forskelligt udstyr og metoder til at bjerge en overbordfalden om bord igen.

Let frokost og drikkevarer er inkluderet. 

Medbring varmt sejlertøj, gerne egen vest og livline.

Vi forventer at være i havn senest kl. 15.

 

Søsikkerhedskursus i Esbjerg.

Der forventes planlagt kursus i efteråret 2017

Deltagerbetaling: kr. 1.600

Kurset købes på FTLF's webshop på hjemmesiden. 

Max. 20 deltagere.

Man skal være medlem af FTLF for at deltage.

Kursusindhold 

Kurset vil bestå af en teoretisk og en praktisk del.

Kurset foregår i Esbjerg på Falck Safety Services unikke specialfaciliteter.

I den teoretiske del gennemgår vi de passive sikkerhedsforanstaltninger man kan foretage sig i forhold til udstyr og indretning af sin langtursbåd. Samt de aktive, som mere drejer sig om vagtplaner, sikre vaner og regler ombord.

I den praktiske del vil man opleve hvordan man blæser en redningsflåde op. Hvordan man vender den og kommer op i den. Samt praktisk brug af redningsveste og andet redningsudstyr.

Denne del foregår under meget realistiske forhold i et bølgebassin med regn og blæst. Og afsluttes med redning fra redningsflåden med ”helikopter”.